Udgivervejledning

Kildeskriftselskabets formål er at udgive kilder og hjælpemidler til dansk historie. Vi lægger vægt på at udgive værker med langsigtet relevans og af høj videnskabelig kvalitet.

Forslag til udgivelser af ikke tidligere trykt materiale skal antages på selskabets årsmøde. Udgivelser af anden art skal ikke godkendes i medlemskredsen, men varetages af selskabets styrelse.
    Et forslag skal rumme en beskrivelse af de kilder, der planlægges udgivet, gerne med prøver på indholdet. Der skal også være en redegørelse for, hvem der skal stå som udgivere, og hvordan projektet i øvrigt tænkes gennemført. Man behøver ikke at være medlem af selskabet for at komme med forslag eller optræde som udgiver.
    Når et forslag bliver antaget, bliver to medlemmer af selskabet udpeget som sagkyndige. De fører tilsyn med projektets forløb og står bi, når der er faglige problemer.

Når en udgivelse er klar til trykning, vil selskabets styrelse gå ind i arbejdet med at skaffe den fondsstøtte, som normalt er nødvendig for at udgive videnskabelige værker. Styrelsen vil også organisere selve trykkeprocessen. Værkerne udgives normalt på selskabets eget forlag, men vi har også deltaget i samarbejdsprojekter med andre forlag.

Hvis man overvejer et udgivelsesprojekt, bedes man kontakte selskabets styrelse.

Teknisk hjælp til digitalisering af udgivelse kan ses her - <klik her>



Tilbage til forsiden