Helsingør skifteprotokol 1571-1582 er Danmarks ældste skifteprotokol og er bevaret på Rigsarkivet. Dette burde i sig selv være grund nok til at udgive denne kilde til 1500-tallets danske købstads- og personalhistorie, men kildeudgavens værdi forøges ved, at den ligger i forlængelse af en række af Kildeskriftselskabets tidligere købstadshistoriske udgivelser om Køge, Helsingør og Malmø: Udvalgte skifter fra Køge 1597-1655 (udg. 1992), Helsingør stadsbog 1549-1556 (udg. 1971), Helsingør stadsbog 1554-1555, 1559-1560 og 1561-1565 (udg.

NYHED! Denne klassiske kildeudgivelse fra Kristian Erslevs hånd har været udsolgt i mange år, men er nu indscannet i høj kvalitet og gjort tilgængelig her på Kildeskriftselskabets hjemmeside i form af en pdf-fil for hvert af de tre bind.
 

Siden reformationen 1536 havde det politiske liv i Danmark udfoldet sig i et samspil mellem kongen og det adelige rigsråd, til tider harmonisk, til andre tider konfliktfyldt. Siden 1620'erne og indtil 1660 blev det politiske spil udvidet med jævnlige stændermøder, hvor konge og rigsråd forhandlede med repræsentanter for adel, gejstlighed og borgerstand. Det var dramatiske år med voldsomme personstridigheder mellem konge og "svigersønnepartiet" (Corfitz Ulfeldt, Hannibal Sehested) og i slutningen af perioden svenskekrigene og enevældens indførelse, der jo netop fandt sted på det allersidste stændermøde 1660.
Akter fra disse rigsråds- og stændermøder er derfor helt centrle kilder til tidens politiske historie. Ud over at give indblik i den politiske proces i det, der kaldes "adelsvældens sidste dage", giver de også indblik i den politiske kultur, i administrative og politiske strukturer, og i de samfundsforhold, der blev drøftet, eller som påvirkede forhandlingerne.

Under debatten om den nu skrinlagte Nationalpark Skjern Å blev det hurtigt klart, at mange modstridende interesser gjorde sig gældende. Sådan har det altid været, i hvert fald hvis man dømmer ud fra de sagsakter om laksefiskeriet i Skjern Å, som her udgives. Miljøhistorie handler nemlig ikke kun om menneskers kamp mod naturen, men i høj grad også om deres kamp om naturen. Den store laksesag handler om fiskeri, men også om statens rolle som beskytter af truede naturressourcer, om afgrænsningen af den private ejendomsret og om den ældre enevældes retskultur. Desuden giver sagsakterne selvsagt et nuanceret bidrag til Skjernegnens lokalhistorie.
Bogen kan også læses i en pdf-version på Kildeskriftselskabets hjemmeside under menuen Netudgivelser.